Forretningsorden

Forretningsorden for Bredsten Volleyball

1. Ledelse.

1.1 Bestyrelsen består af en formand, en kasserer, 4 menige medlemmer og 2 suppleanter.

1.2 2 medlemmer er på valg i lige år, samt 2 i ulige år. Suppleanterne er på valg hvert år.

2. Bestyrelsesmøder.

2.1 Bestyrelsen afholder ca. 4 møder årligt.

2.2 Dagsorden indeholder hver gang nyt fra hovedbestyrelsen.

2.3 Formanden sender dagsorden ud senest 3 dage før mødet, hvorefter øvrige medlemmer kan tilføje andre punkter ved at give besked til formanden.

2.4 Bestyrelsen er til en hver tid beslutningsdygtig med de fremmødte medlemmer. Suppleanterne har ikke stemmeret. Ved stemmelighed har formanden 2 stemmer.

2.5 Referat fra møderne sendes til hele bestyrelsen (incl. Suppleanterne) senest 14 dage efter mødet.

3. Generalforsamling.

3.1 Bestyrelsen indkalder til generalforsamling i starten af marts måned.

3.2 Dagsordenen skal minimum indeholde følgende punkter:

· Valg af dirigent

· Aflæggelse af beretning

· Forelæggelse af det reviderede regnskab

· Behandling af forslag

· Valg af bestyrelsesmedlemmer

3.3 Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senes 8 dage før.

3.4 Generalforsamlingen indkaldes med 14 dages varsel gennem annonce i dagspressen.

3.5 Kun fremmødte aktive medlemmer, der er fyldt 15 år, har stemmeret.

4. Forretningsorden.

4.1 På det første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen gennemgås bestyrelsens forretningsorden. I den forbindelse kan forretningsordenen revideres.

Vedtaget på bestyrelsesmøde d. 23.04.2008

Brugerlogin

Brugernavn:

Password: