Brugernavn:
Adgangskode:
Ny bruger
Storedal vinder bymesterskabet efter drama
Opdateret: 20. august 2014 kl. 19:57
Bymesterskabet i familie- og gadefodbold, der foregik i forbindelse med Brugsens markedsdag den 9. august, blev et drama, som sent vil blive glemt.
De to tilmeldte hold Balle Town FC og Storedal City FC stod ansigt til ansigt på en regnvåd bane i Balle-Bredsten Bypark.

Efter en velspillet første halvleg, hvor det i høj grad var de unge spillere på de to hold, der udmærkede sig med fight og lækkerier, var stillingen 4-2 til Balle.

I anden halvleg var holdet fra nordbyen stille og roligt ved at køre sejren hjem, men pludseligt, og måske på grund af dommerens manglende talkundskaber, var stillingen 5-5.

Kampen endte 6-6 og i øsende regnvejr måtte spillere og tilskuere nu gøre sig klar til straffesparkskonkurrence. Med flotte redninger og elegante scoringer var Storedal her suveræne og de kunne modtage tilskuernes hyldest som de første bymestre i familie- og gadefodbold.

Heldigvis var der fine præmier fra Dagli'Brugsen Balle-Bredsten til begge hold, der gennemblødte og trætte vendte snuden hjemad for at få varmen.

Bredsten i Udvikling glæder sig til at arrangere bymesterskabet igen næste år, og vi håber, at mange hold vil deltage og udfordre mestrene fra Storedal.
Skrevet af: Hans Henrik Hjermitslev
 
Kalenderen
21. april
Højmesse i Bredsten kirke kl. 10:30 ved Heidi Sørensen ...
25. apr. - 28. apr.
Bredsten-Balle Seniorer AFLYSER turen til Bornholm 2...
Debat
Indkaldelse til borgermøde
Brandstationen reddet fra lukning
Vejle Kommune vil lukke Bredsten Brandstation !
Årsmøde mellem lokalsamfund og udvalg for Lokalsamfund og Nærdemokrati
Officielle flagdage 2013
Justitsministeriets oversigt over de officielle flagdage i 2013.
Attraktioner
Vejle Ådal byder på fantastisk natur og gode oplevelser.