Brugernavn:
Adgangskode:
Ny bruger
Udviklingplaner og muligheder andre steder end i Egtved.
Opdateret: 5. november 2006 kl. 22:21
Åbent brev fra Birthe Noe til Kulturdirektør i Ny Vejle, John Hansen
Vi er en del ældre mennesker Bredsten, der har fulgt udviklingen i Egtved Kommune gennem mange år. Især har vi bemærket den store fokusering på selve Egtved by, hvor der er blevet brugt mange penge på ombygning og udvidelse af rådhuset, etablering af et helt nyt plejehjem - samt en kraftig modernisering af et bestående plejehjem, Egetoft. På det ombyggede plejehjem har byens ældre borgere nu fri adgang til forskellige servicefunktioner - bl.a. fysisk træning under opsyn af fysioterapeuter. Egtved by får, med det store bygningsareal, der bliver disponibelt i rådhuset, måske mange bygninger i "overskud" til andre formål.

I Bredsten har servicen over for borgerne derimod været stagnerende. Stensvang har i mange år været forældet indrettet - og først nu foreligger planer om en tidssvarende ombygning, l de indrettede træningslokaler på plejehjemmet har de ældre borgere ingen adgang - modsvarende Egetoft. Sognehuset, der er det eneste samlingssted i byen (få faste tider), er ved at være overbelastet med aktiviteter - både kirkelige og andre. Byens Aktivitetscenter har tilholdssted i Sognehuset med en gennemgang af omkring 100 mennesker om ugen. Hvor længe Centret kan vedblive med disse aktiviteter i Sognehuset, står hen i det uvisse ! PC- undervisning er henvist til skolens lokaler, men af og til bliver denne undervisning aflyst, fordi skolen selv skal bruge lokalerne.
Pensionistforeningen holder også til i Sognehuset. Lokalhistorisk forening er henvist til en ældre "barak" på skolens område, hvor også andre mennesker har adgang!
l byens Genbrugsforretning har mange kvinder fundet et godt, socialt netværk, men et lignende sted findes ikke for byens ældre mænd.

Byens unge mennesker har INGEN steder at tilbringe deres fritid - DET er et meget stort problem - ikke alene i Bredsten, men over alt i Kommunen. Til denne problemstilling hører man ofte udsagnet: Jamen, de unge kan jo bare dyrke sport! Men, hvem siger, at alle unge er interesseret i sport!!
Parcelhusudviklingen (tilflyttere - billige grunde) i landdistrikterne - bl.a. Bredsten, er en medvirkende faktor til, at Sognets oprindelige "kulturstatus" (bondesamfund) ændres til et "moderne" forbrugersamfund, hvor man ikke forpligtiger sig i lokalsamfundets fællesskab, men stilier krav om rettigheder.
Hvilke tanker har vi så gjort os i relation til ovenstående - også under hensyntagen til KULTURCENTRET i Egtved ?
Vores erfaring er, at byens borgere aldrig har "rettet" sig mod Egtved. For det første er den offentlige transportmulighed (busser) helt umulig. Ikke selvtransporterende borgere - ældre og unge mennesker (førtidspensionister), der har behov for dialog med ex socialforvaltningen, er således meget dårjjgt stillet!
Hvorvidt denne gruppe - og mange andre borgere i Bredsten vil komme til at benytte KULTURCENTRETS faciliteter, vil vi forholde os skeptiske over for!
Vi mener, at Bredsten har et stort behov for én for borgerne servicevenlig OPDATERING. Dette være gældende i relation til både: Ungdommen, de ældre, førtidspensionister og andre på overførselsindkomst samt tilflytterne !
Vi forestiller os et VÆRESTED, hvor alle generationer kan komme og gå. Med værkstedsfaciliteter (for både unge og ældre) - måske både med relationer til Aktivitetscentret og Genbrugsforretningen (der skulle placeres i denne bygning). Pensionistforeningen kan få tilholdssted her, oprettelse af en NETCAFÉ - og en café hvor borgerne kan mødes til en uformel samtale. Lokalhistorisk Forening kan også få selvstændige lokaler - og på slig vis kunne medvirke til den manglende historiske interesse - også blandt unge mennesker.
Til ungdommen kunne der etableres tiltag efter deres mulige ønsker - gerne under støttekontrol af et engageret menneske med pædagogisk baggrund. Betalingen af dette menneske kunne måske hentes fra en forhåbentlig nedsat hærværkskonto. l The Lancet, 15. april 2000 kan man læse om en undersøgelse, der påviser, at et begrænset socialt netværk (for ældre) øgede risikoen for demens med hele 60 procent. Så også på denne konto vil der være penge at spare ved forøgede muligheder for at etablere sociale netværk for ældre!

Vi forestiller os også, at Borgerservice kunne oprette et satelitkontor i bygningen, således at ikke selvtransporterende mennesker her kunne få mulighed for en rolig dialog med socialforvaltningens personale - én til to gange om ugen.
For øjeblikket er Bendixens tidligere møbelfabrik, på 1.650 kvadratmeter, til leje her i Bredsten, l disse bygninger, centralt beliggende i byen, ville ovenstående tanker kunne realiseres.
Mon det var muligt at få en dialog om ovenstående skitserede tanker ?
Med venlig hilsen
Birthe Noe
Skrevet af: Birthe Noe
 
Hvad mener du?
For at deltage i debatten skal vi vide hvem du er. Det er nødvendigt for at have en seriøs debat uden anonyme angreb.
Brug dit brugerlogin eller opret en brugerprofil og deltag i debatten.
 
 
Kalenderen
5. maj
Højmesse i Bredsten kirke kl. 10:30 ved Mette Rousing B...
9. maj
Højmesse i Bredsten kirke kl. 10:30 ved Mette Rousing B...
Debat
Indkaldelse til borgermøde
Brandstationen reddet fra lukning
Vejle Kommune vil lukke Bredsten Brandstation !
Årsmøde mellem lokalsamfund og udvalg for Lokalsamfund og Nærdemokrati
Officielle flagdage 2013
Justitsministeriets oversigt over de officielle flagdage i 2013.
Attraktioner
Vejle Ådal byder på fantastisk natur og gode oplevelser.